FORSIDE     YDELSER     PRODUKTER     KONTAKT

 

 

 

 

XINFO

Xinfo holder styr på brugere og hardware. Xinfo giver let administration af miljøer med mange unikke brugere, som eksempelvis uddannelsessektoren.
Med Xinfo er der ikke længere brug for en Microsoft domæne kontroller.
Xinfo er en god start på en "Single Sign-On"-løsning.

 

 

 

XINFO I UDDANNELSESSEKTOREN

Hvem kender ikke problemet med at skulle give elever og lærere personlige logins? Hvem vil ikke gerne have en fordel? Bare at få elever og lærere oprettet på serveren tager uendelig lang tid!
Og hvordan var det nu med at få styr på udstyret? Har du et sted, hvor du kan følge de enkelte dele på serienummer? Og i øvrigt holder styr på fejl der måtte opstå?
Xinfo løser disse problemer!
Xinfo giver nem administration af brugere og computere. Uanset om dit netværk er baseret på Windows, Linux eller noget helt tredje, så kan Xinfo levere en central database med alle brugere, som hele netværket kan bruge.
Xinfo giver dig et godt overblik over dine ressourcer. Du får en central database over al din hardware, og med Xinfo kan de enkelte brugere indsende fejlmeldinger, hvis en computer skulle gå i stykker. Du kan styre disse fejlmeldinger, og følge det fejlramte udstyr på vejen igennem reparationen.

 

ALLE HAR ADGANG TIL XINFO

Alle har adgang til Xinfo, men nogen kan mere end andre.
Eleverne benytter Xinfo til at skifte deres egen adgangskode.
Lærerne benytter Xinfo til at printe lister med elever og deres brugernavne og adgangskoder – lige til at klippe over og dele ud.
IT-vejlederne benytter Xinfo til at fejlmelde udstyr og oprette ekstra brugere.
Administratorerne kan med Xinfo styre alle brugernes rettigheder på serveren.

 

TABULEX TEA

Xinfo har en tæt integration til Tabulex TEA, så information om alle brugere kan hentes direkte fra en eksisterende database. Du behøver ikke taste alle elever ind selv!

 

XINFO PÅ ALLERØD KOMMUNES SKOLER

Allerød Kommunes skoler har igennem flere år benyttet Xinfo til at styre brugerkonti på de fælles Linux-servere, og på alt hardware på de 8 skoler. Alle har adgang til systemet, men rettighederne er forskellige for IT-vejlederne, lærerne og eleverne.
Allerød Kommunes skoler har ca. 3500 brugere. Hvert år efter sommerferien er udskiftningen stor. Overblikket bevares med Xinfo, hvor oprettelsen af brugere foregår automatiseret. Lærerne har mulighed for at udprinte klasselister over deres klasser, så eleverne kan informeres om deres brugernavn og adgangskode.
850 arbejdsstationer og anden hardware, såsom servere, printere, scannere og switche, er naturligvis også at finde i Xinfo. Her kan fejlmeldinger registreres og administrativt personale kan ud fra beskrivelsen og lokationen hurtigt starte udbedringen af problemet. Hele forløbet kan følges og der er endvidere mulighed for at se evt. tidligere fejlmeldinger og reparationer.

 

TEKNIKKEN

Det foregår med et webinterface (som benytter sig af HTML, CSS, PHP og Javascript) til en MySQL database. Der er meget fleksible indstillinger for adgang og rettigheder for brugerne, baseret på hvor de hører hjemme, hvilke typer information de skal have adgang til, hvad de må ændre osv. Der er omfattende sikkerhedsforanstaltninger, og al trafik kan registreres og bruges til statistik.

 

XINFO BOKS-LØSNINGEN

Xinfo er let at installere og kan køre på en eksisterende server i jeres netværk.
Xinfo Authenticaton Server er en boks-løsning, som klikkes på jeres netværk og benyttes med det samme.

 

XINFO FRA CONXO

Xinfo er et produkt vi har udviklet for at kunne administrere de mange brugere og enheder vi har i skolemiljøerne på en enkelt og effektiv måde.

conXO tilbyder Xinfo til alle typer virksomheder. Ikke kun skolesektoren har brug for at have godt styr på brugere og hardware, samt at informationerne er let tilgængelige uden at det kompromitterer sikkerheden. Xinfo kan skræddersys til enhver virksomhed således, at Xinfo altid afspejler behovet for informationssøgning.

Kontakt os og hør mere om, hvorledes Xinfo kan gøre hverdagen lettere.

 

 

 

conXOIT Builder  ●  Saltværksvej 2E  ●  2770 Kastrup  ●   70 20 06 52  ●  www.conXO.dk